Vil du skabe en smuk blomstereng? Så vil Aarhus Kommune støtte dig med blomsterfrø.

Foto: Blomstereng.
Profilbillede
dato

Aarhus Kommune har skabt blomsterfrøpuljen, som hjælper borgere i Aarhus Kommune i gang med at skabe smukke blomsterenge.

Hvis du drømmer om at være med til at skabe flere smukke blomsterenge, kan du ansøge Aarhus Kommune om støtte fra blomsterfrøpuljen. Kommunen har igennem de sidste 5-6 år været i gang med at omlægge græsplæner og rabatter til mere vilde blomsterenge - til glæde for alle borgere i kommunen.

Fællesråd, grundejerforeninger og andre der ønsker at omdanne områder til vilde blomsterenge, kan nu få en bid af denne pulje og søge om blomsterfrø. Eneste forudsætninger er: 

  • At området er offentligt tilgængeligt. 
  • At ansøgeren tager ansvar for at omlægge og passe området.
  • At arealet minimum er 20 m2 stort.
  • Ejeren skal give skriftlig accept af, at der må etableres en blomstereng.
  • At arealet ikke er kommunalt.

Hvis du ønsker at komme i gang med et kommunalt område, er du velkommen til at skrive ønsker til omlægning af disse. Du skal du sende en mail til groenneomraader@mtm.aarhus.dk, hvori du beskriver dit ønske.

Du kan nå at søge efterårspuljen, hvor der er frist den 1. september. Der skal ansøges digitalt på: http://brugaarhus.dk/ 

Kilde: Aarhus Kommune