Solbjerg Bibliotek: Her er 4 af de mest efterspurgte film

Profilbillede
dato

Hvilken film skal vi se i aften? Det kan ofte være svært at vælge, men der er inspiration at hente fra Solbjerg Bibliotek. Her er 4 film, som er de mest populære blandt lånerne:

Retfærdighedens ryttere

Den udstationerede militærmand, Markus, må tage hjem til sin teenagedatter, Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden, Otto, dukker op med sine to excentriske kollegaer, Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for. Instrueret af Nikolaj Arcel. 

Druk

Den oscarvindende film er et drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol. Med bla. Mads Mikkelsen, instrueret af Thomas Vinterberg

Nomadland

Nomadland er en amerikansk dramafilm fra 2020, skrevet, klippet, produceret og instrueret af Chloé Zhao. Filmen har Frances McDormand i hovedrollen som en kvinde, der forlader sin hjemby Empire i Nevada, efter sin mands død og den eneste industri i byen lukker, for at være "husløs" og rejse rundt i USA.

Lille sommerfugl

Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktopmusik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største... I løbet af én lang aften pibler sandhederne frem, og familien sættes på den ultimative prøve. Instrueret af Søren Kragh-Jacobsen

Du kan reservere filmene her, ved at klikke på billedet af filmen.

Kilde: Aarhus Bibliotekerne: "Top Ti - Film"