Skal du holde fest? Solbjerg Fritidscenter har lokalerne

Foto: Canva. Holder du din fest i Solbjerg Fritidscenter, slipper du for at tænke på at skaffe borde, stole og service.
Profilbillede
dato

Skal du snart holde en fest, f.eks. julefrokost eller rund fødselsdag?

Hvis festen skal foregå derhjemme, kan det være besværligt og bøvlet, når der f.eks. ikke er plads nok til gæsterne. 

Du kan i stedet holde din fest i Solbjerg Fritidscenter og slippe for at tænke på at skaffe borde, stole og service. 

Der er service til 80 mennesker på centret, og når du lejer lokalet, er lys, vand og slutrengøring inkluderet. 

Det er Solbjerg Fællesråd, der ejer og driver lokalerne, som kan lejes fredag, lørdag eller søndag, når de ikke bruges af fællesrådets medlemsforeninger.

Den store festsal koster 2.500 kr i leje, og lokale 2, som har plads til ca. 30 gæster, koster 1.600 kr i leje. 

Der skal betales et depositum på 1.000 kr sammen med lejen. 

I prisen indgår adgang til køkkenet, hvor der er er kogezoner, ovn, en storkaffemaskine og industri-opvaskemaskine, og køleskabe.

Solbjerg Fritidscenter findes på Solbjerg Hovedgade 88. 

Du kan kontakte Ingelise på tlf. 29 25 13 50 eller Arne på e-mail: arnev@mail.dk for flere informationer. 

Kilde: solbjergnu.dk