Kraftig stigning i smittetilfælde i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

Mandagens coronatal viste en stigning i smittetilfælde i Aarhus Kommune. Opfordringen fra Aarhus Kommune er derfor klar: Husk at passe på hinanden!

Den sidste tid har smitten været under kontrol, og det er derfor en ærgerlig udvikling, at der nu er blevet konstateret 848 smittede på landsplan. Ud af de 848 smittede, var 132 af dem aarhusianere. Dette tal var sidste søndag på 30, og der er derfor tale om en markant stigning.

Ifølge Aarhus Kommune er det særligt blandt de unge, der findes nye smittede. De unge er endnu ikke vaccinerede, og smitten har derfor nemmere ved at sprede sig i denne gruppe. Dog rammes enkelte ældre også. 

Mange unge oplever senfølger, der kan være lang tid om at gå væk. Derfor er det vigtigt, at der også fokuseres på at begrænse smitten i denne gruppe.

Opfordringen fra Aarhus Kommune er tydelig: Vi skal stadig huske at passe på hinanden, når vi færdes blandt andre mennesker. Vi skal overholde de gældende retningslinjer og alle hjælpe til med at begrænse smitten og igen få den under kontrol.

Kilde: Redaktionen