Ville låne toilettet, men stak af med smykker på Solbjerg Hovedgade

Profilbillede
dato

Onsdag kl. 11.30 ringede en ukendt mand på døren ved en villa på Solbjerg Hovedgade i Solbjerg. Manden spurgte den 14-årige dreng, der åbnede døren, om det var muligt at låne toilettet, da han havde problemer med blæren og ikke måtte låne toilettet i Brugsen.

Den 14-årige dreng viste manden, hvor toilettet var, hvorefter han selv gik ind i stuen. Efter ca. 5 minutter sagde manden ”tak for lån” og gik igen. Efterfølgende viste det sig, at den fremmede mand havde stjålet flere smykker fra et smykkeskin, der stod på badeværelset.

Manden beskrives som:

    Dansk af udseende
    25-30 år gammel
    170-180 cm høj
    Spinkel af kropsbygning
    Lys i huden
    Havde en tatovering under øjnene
    Talte dansk
    Var iført en sort strikhue og sort og bar på en sort rygsæk

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set mand i området ved Solbjerg Hovedgade omkring kl. 11.30 onsdag formiddag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Kilde: Østjyllands Politi