Vil du være testpublikum på ny ungdomsfilm?

Profilbillede
Cille Rosentoft

Er du mellem 15-21 år og har du lyst til at teste en kommende ungdomsfilm, så skal du læse med her. Du får både underholdning og et gavekort som tak for hjælpen.

Er du filmglad og mellem 15-21 år eller kender du én som passer til beskrivelsen? Måske din nabo, din søn eller din ven? Så er der brug for din hjælp.

I august skal en ny ungdomsfilm testes af målgruppen for at den kan blive udviklet og blive endnu bedre. Filmskaberne bag filmen er nemlig nysgerrige på, hvordan publikum umiddelbart oplever filmens historie, karakterer og temaer. Det er her, test-publikummet kommer ind i billedet. I skal nemlig se en smagsprøve på filmens elementer og derefter dele jeres tanker og oplevelser med filmskaberne.

Det foregår online en time mellem den 4. og 8. august hjemme i din sofa. Du bliver præsenteret for seks opgaver på din mobil, hvor du blandt andet skal se små video- og lydklip om filmen med tilhørende spørgsmål. Derefter skal du optage en kort video af dig selv, hvor du svarer på spørgsmålene.

Som tak for hjælpen modtager du et gavekort til Blockbuster til streaming på to premierefilm.

Hvis det er noget for dig eller én du kender, så send en mail på publikum@willandagency.com.

Kilde: Redaktionen