Vikar i billedkunst på Kulturskolen Skanderborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kulturskolen Skanderborg søger en vikar i Billedkunst i en 25% stilling fra 1. september 2023 til 31. juli 2024.
Timerne ligger mandage og tirsdage.

På Kulturskolen er fællesskaber omdrejningspunkt for rigtig meget af det vi gør, både blandt elever og ansatte. Alle lærere derfor er organiseret i læreteams, som bl.a. har til opgave at lave elevrettede arrangementer samt kollegial sparring, med samarbejde i højsædet.


Dine opgaver som lærer:

Du skal undervise i billedkunst for elever i alderen 7 – 15 år på hold med op til 15 elever, fortrinsvis i fritidsundervisningen om eftermiddagen.
Du skal arbejde sammen med kolleger i dit team, heriblandt også kolleger fra andre fagområder.
Du skal bringe dig selv og dine egen kunstneriske åre i spil og må meget gerne byde ind med gode ideer til udviklingen af skolen og undervisningen.

I stillingen indgår kortere forløb i dagtilbud, så du må gerne have kompetencer eller erfaring med undervisning af aldersgruppen 3 – 5 år.
Da skolen dækker undervisning i hele Skanderborg Kommune er bil en fordel.


Personlige kompetencer:

Du trives i et kreativt arbejdsmiljø.
Du forstår både at tage ansvar og at give følgeskab.
Du arbejder struktureret, kreativt og selvstændigt.
Du er engageret og innovativ, forstår værdien af både at give og modtaget feedback og arbejder godt sammen i et team af kolleger.
Du er proaktiv og tager gerne selvstændige beslutninger.

Vi forventer at du har en kunstnerisk uddannelse og/eller et kunstnerisk virke, samtidig med at dine pædagogiske kompetencer er i top.

Kan du svare ja til ovenstående, vil vi meget gerne se en ansøgning samt portefolio fra dig.

HVEM ER VI:
Vi er Skanderborg Kommunes Kulturskole og kommunens kreative kraftværk. Vi har ca. 45 ansatte, heraf 40 undervisere. Skolens fokus er undervisning i musik, dans, drama og billedkunst primært for børn og unge i kommunen, både forældrebetalt men også i samarbejde med folkeskoler og institutioner. Vi har kontor og undervisningsfaciliteter på Søtoften i Skanderborg, og underviser desuden på 16 lokaliteter i Skanderborg Kommune.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ansøgningsfrist er 1. august 2023, og samtaler afholdes den 10. august 2023.
Spørgsmål kan rettes til kulturskolechef Julie Heebøll på julie.heeboell@skanderborg.dk

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Søtoften 2 A, 1., 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=83174

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862568

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet