BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for vejafvanding og har du lyst til at være med i spændende projekter fra start til slut? Så er det måske dig, vi mangler.
Med Infrastrukturaftale 2035 har vi fået mange nye projekter i Vejdirektoratet, hvor vi de næste mange år skal anlægge nye veje og udbygge det eksisterende vejnet. I forbindelse med planlægning, projektering og anlæggelse varetager afvandingsteamet de nye afvandingsanlæg i samarbejde med kolleger fra andre teams og eksterne samarbejdspartnere.
Dine opgaver kan blandt andet være:
- Projektering af vejafvandingssystemer i alle faser
- Styring og sparring med rådgivere, der projekterer vejafvandingssystemerne
- Dialog og forhandling med de forskellige myndigheder i forbindelse med udledningstilladelser
- Forbedring af driften på vores nuværende afvandingssystemer
- Udvikling af krav til afvandingskonstruktioner til sikring af statsvejene nu og fremadrettet
- Nytænkning af afvandingsløsninger i forhold til klimasikringFaglig sparring og udvikling af afvandingen sammen med afvandingsteamet
Du vil indgå i et fagligt stærkt team, som består af syv fastansatte afvandingsingeniører, flere konsulenter og tilknyttede tekniske designere. Projekterne og opgaverne spænder bredt og du har mulighed for at blive involveret i mange forskellige ting – lige fra mindre krydsombygning, cykelstiprojekter til de store udvidelser på motorvejsnettet, herudover også udviklingen af de digitale værktøjer og udbudsdokumenter, som vi anvender.
Din profil
Du kan både være nyuddannet eller erfaren ingeniør. Det vigtigste er, at du har interesse for fagområdet. Det kan være en fordel, hvis du kender til projekteringsprogrammer som Microstation, Openroads Designer og Vejvand, som vi anvender i teamet. Vi sørger for oplæring og udvikling ud fra de kompetencer og den erfaring, som du kommer med.
Løn og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.
Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Tjenestested er som udgangspunkt Vejdirektoratet i Fløng, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene eller Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg – resten af teamet sidder i Skanderborg. Men du kan også blive ansat på en af Vejdirektoratets øvrige tjenestesteder.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Camilla Sieg på 30514015, eller send hende en mail på: cs1@vd.dk
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Send dit CV senest søndag den 2. juli 2023. Vi holder løbende samtaler både før og efter deadline.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168666&DepartmentId=10275&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5829223