Vejdirektoratet søger GIS medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et fagligt stærkt miljø, hvor der altid vil være nye emner for din nysgerrighed og videbegærlighed? Så er du måske vores nye GIS-medarbejder.

Du kommer til at indgå i et udviklingsorienteret GIS-team på 11 personer, der driver, tilpasser og supporterer et antal GIS-værktøjer. GIS-teamet har ansvaret for Vejdirektoratets WebGIS samt et antal øvrige GIS-løsninger baseret på ArcGIS Enterprise, QGIS, FME, Septima Widget, Geoserver mv.

Dine opgaver
Du vil blandt andet komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • konfiguration af løsninger i ArcGIS Enterprise, hvor du vil være med til at omdanne brugernes ønsker og idéer til konkrete løsninger
  • support af brugerne af diverse apps og andre løsninger i ArcGIS Enterprise
  • håndtering af geodata i bred forstand både i f forhold til typer af dataformater og typer af opgaver indenfor sikring af datakvalitet og opsætning af datadeling og -udstilling
Du vil også indgå i GIS-teamets almindelige opgaveløsning med håndtering af geodata på tværs af alle vejforvaltningsområderne og på tværs af systemer.

Dialogorienteret datanørd – nyuddannet eller erfaren
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk eller akademisk uddannelse og at du har praktisk, teknisk erfaring indenfor arbejdet med geodata – meget gerne gennem ArcGIS eller FME. Du brænder for at sikre datakvalitet, og du har en særlig interesse for georelaterede data.

Generelt vil dit fokus være på dialog med brugerne, så du kan levere GIS-løsninger og support, der understøtter brugernes opgaveløsning.

Vi ser gerne, at du er nysgerrig, systematisk og analytisk, og at du samtidig kan kommunikere og formidle både udad og indad i organisationen. Du er selvstændig, initiativrig og i stand til at påtage dig et ansvar for dine opgaver.

Om os
Du bliver ansat i afdelingen Geodata, som etablerer, bearbejder, udstiller og vedligeholder geodata og GIS-løsninger. Afdelingen bidrager på tværs i Vejdirektoratet med GIS, kortlægning, landmåling, CAD og BIM-koordinering. Derudover etablerer og udbreder afdelingen datastandarder og systemer til opbevaring, behandling og distribution af kort og geodata.

Du bliver en del af en afdeling med 32 fastansatte og tre tilknyttede konsulenter. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling. Du vil få mulighed for at tilegne dig viden gennem deltagelse i faglige interessegrupper, konfe-rencer mv. Vi har flekstid, stor selvstændighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima med gode kollegaer.

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Torben Korgaard Hansen på tlf. 7244 2211 og/eller tkh@vd.dk.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 26. juni. Vi forventer at afholde samtaler i uge 27.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og op-fordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168448&DepartmentId=9804&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5825298

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet