Ungerådgiver til Ungevejen i Fagsekretariatet Børn og Unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ungevejen søger en dedikeret kollega, som brænder for at arbejde med unge i udsatte positioner. Så er du socialrådgiver, pædagog eller har du anden socialfaglig uddannelse med erfaring inden for det specialiserede børn- og ungeområde, og trives du med at arbejde selvstændigt, så læs nærmere her.

Ungevejen er et forebyggende kommunalt tilbud for unge i udsatte positioner og deres forældre i Skanderborg Kommune. Du vil også få enkelte sagen indenfor Serviceloven.

Vi søger en fagligt dygtig og udviklingsorienteret socialfaglig medarbejder til en 37 timers super spændende stilling i Ungevejen, Børn & Unge i Skanderborg Kommune.

Om Ungevejen
Ungevejen tilbyder forebyggende samtaler til unge mellem 13 og 17 år, indsatsen er rettet mod unge med en psykisk sårbarhed og deres forældre, med fokus på at fastholde flere unges tilknytning til skole, uddannelse og arbejde – samt højne deres trivsel i familien og i sociale relationer generelt. Indsatserne i Ungevejen skal bidrage til at fastholde de unge i skole, uddannelsesforløb og fællesskaber. Indsatsen indeholder blandt andet en åben rådgivning, individuelle samtaleforløb og gruppeforløb for de unge samt netværksgrupper for forældrene.

Om stillingen
Du kommer, sammen med én kollega, til at være det bærende element i vores åbne rådgivning og i vores grupper, hvor dine opgaver blandt andet bliver at gennemføre støttende og rådgivende samtaler med både unge og forældre. I ungegrupperne kommer du til at arbejde med de unge i mindre grupper i relation til forskellige temaer omkring psykisk mistrivsel. Du skal forvente at arbejde på forskellige lokationer, da vi bestræber os på at være der, hvor de unge er.

Du kommer til at indgå i et lille og fagligt stærkt team, hvor vi er yderst afhængige af hinandens leverancer ind i indsatsen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og er optaget af at skabe sammenhængskraft i alt hvad du foretager dig.

Vi samarbejder med en meget bred skare af aktører omkring de unge og har mange udadgående aktiviteter, møder og oplæg for både interne og eksterne samarbejdspartnere. En del af opgaven er derfor at være aktiv i den opsøgende formidling omkring – og rekruttering af unge til – Ungevejen.

I udvælgelse af kandidater til stillingen lægger vi vægt på:

  • erfaring fra lignende stilling
  • erfaring med unge i målgruppen og gerne kendskab til arbejdet i en kommunal forvaltning
  • gode samarbejdsevner, der understøtter en dialog - og tillidsbaseret tilgang til samarbejdet
  • gode kommunikationsegenskaber
  • erfaring med at lave socialfaglige vurderinger
  • evne til at arbejde systematisk og struktureret
  • erfaring med forskellige metodiske tilgange som eks. kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi og mentalisering
  • erfaring med at holde oplæg og/eller med gennemførelse af gruppeforløb
  • er i besiddelse af kørekort og egen bil
  • er god til at formulere dig på dansk både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af et superspændende og meget meningsgivende team med løbende supervision og kollegial sparring og god mulighed for faglig og fagpersonlig udvikling. Du får fantastiske kolleger, med en positiv tilgang til arbejdet - og et arbejdsmiljø præget af engagement, samarbejde og lysten til at gøre en forskel for de unge.

Om det praktiske
Der er tale om en fuldtidsstilling, 37 timer gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, med ansættelse hurtigst muligt og senest den 1. september 2023.

Ungevejen er forankret i Ungeteamet, hvor du bliver kollega med 9 fra ungeteamet og 3 SSP-konsulenter samt din teamkollega i Ungevejen. Vi er integreret i Fagsekretariatet Børn og Unge myndighed og foranstaltning. Du ansættes med reference til afdelingslederen i Ungeteamet og SSP.

Arbejdsstedets adresse: Skanderborg Kommune, Ungeteamet, Møllebakken 21, 8660 Skanderborg.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Ungevejen på https://www.skanderborg.dk/borger/familie-boern-og-unge/ungevejen

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Lisa Do, socialrådgiver i Ungevejen tirsdag den 27. juni 2023 mellem kl. 8.30 og 10.30 på telefon 21 44 27 12, eller afdelingsleder Niels Staghøj torsdag den 29. juni 2023 mellem kl. 11-13 eller den 21. juli 2023 mellem kl. 10-12 på telefon 61 36 16 06.

Søg stillingen
Din motiverede ansøgning og relevante bilag skal være modtaget senest den 23. juli 2023 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 27. juli 2023 efter kl. 13.

Ansøgere der indkaldes til samtale kontaktes telefonisk mandag den 24. juli 2023 efter kl. 16.

Om Fagsekretariatet Børn & Unge
Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Dette dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR, og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn & Unges opgave er, at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=82783

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855644

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet