Tidsbegrænset stilling som pædagog/PA/pædagogmedhjælper til Galaksen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen er på 37 timer pr. uge, frem til februar 2024.

Galaksen er Hørning Dagtilbuds specialafdeling. I Galaksen er der børn med særlige fysiske og /eller psykiske behov, i alderen 0-6 år. Galaksens formål er at tilrettelægge inkluderende læringsmiljøer for børn, der har behov for en ekstraordinær pædagogisk indsats for at trives, lære og udvikle sig.

Børnene er delt i basisgrupper på tværs af alder og udviklingsniveau. Til hver børnegruppe hører et fagligt team bestående af 3-4 pædagoger og/eller medhjælpere, afdelingen har endvidere en pædagogstuderende samt en daglig leder.

Galaksen samarbejder med et fast team af tværfaglige samarbejdspartnere: psykolog og logopæd fra PPR, børnefysioterapeut, ergoterapeut og sundhedsplejer fra Sundhedstjenesten.

I Galaksen møder vi hvert barn med en åben, nysgerrig og reflekterende tilgang – og uden et fast sæt af forventninger. Vi ser det enkelte barn som unik, og er parate til at tilpasse og løbende udvikle den pædagogiske indsats i overensstemmelse med den aktuelle børnegruppes ressourcer, udviklingsmæssige behov og udfordringer. Galaksens pædagogik afspejler, at børn har behov for at lære og udvikle sig under meget forskellige former.

Det pædagogiske læringsmiljø er overordnet bl.a. kendetegnet ved

  • At børnene mødes og anerkendes.
  • At børnene har en velkendt og overskuelig base med tydelige og nærværende voksne.
  • At børnene sikres tid, rum og ro til udvikling, trivsel, læring og dannelse.
  • At børnene deltager i meningsskabende og differentierede fællesskaber i et individuelt tilpasset omfang.
  • At børnenes trivsel og udvikling understøttes af udviklingsrelevante metoder, systemer og tilgange såsom tegn til tale og visuel støtte bl.a. i form af Boardmaker.


Faglig profil og kompetencer

  • Du har erfaring eller interesse for specialområdet, herunder gerne mennesker med fysiske handicap.
  • Du stræber altid efter at arbejde intentionelt omkring barnet. Du arbejder struktureret og kan tænke kreativt.
  • Du er refleksiv over egen og kollegers praksis, du ser den kollegiale sparring i dagligdagen som en styrke og en naturlig del af din pædagogiske praksis
  • Du ser dig selv som den hovedansvarlige for kvaliteten af samspillet med børnene og forældrene og du forholder dig altid nysgerrigt og åbent over for reaktioner og handlinger
  • Du trives i at arbejde selvstændigt og samtidig arbejde som en del af et team, hvor du også bidrager til et godt samarbejde og et positivt og sundt arbejdsmiljø
  • Du kan arbejde i tidsrummet 6.30-17.00 og deltage i et aftenmøde om måneden


Vi tilbyder

  • En specialafdeling med pædagogfagligt fokus på børnene, hvor der tages afsæt i det enkelte barn
  • En gruppe fagligt engagerede kollegaer, hvor der er mulighed for løbende faglig supervision
  • Spændende tværfagligt samarbejde
  • Et godt og fagligt arbejdsmiljø, hvor dialog er vejen frem.

På baggrund af stigende børnetal, er der tale om en tidsbegrænset stilling med ansættelse frem til 1. februar 2024.

Ansættelse er snarest muligt og senest den 1. august 2023.

Ansøgningsfrist
22. juni 2023.
Vi vil løbende indkalde kandidater til stillingen.

Vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte Anette Fryd på telefon 29 42 13 48 for yderligere information om stillingen.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Toftevej 57, 8362 Hørning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=82550

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851142

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet