Tag baby med til babymotorik og leg på Solbjerg Bibliotek

Profilbillede
dato

At kunne kravle, hoppe, springe og bevæge sig er eksempler på vigtige motoriske færdigheder. Det er ifølge forskning en stor forudsætning for, at børn kan lære andre ting. 

På Solbjerg Bibliotek kan du tage med baby til en hyggelig formiddag, hvor du kan møde andre forældre på barsel, og lære mere om hvordan sanselige lege kan styrke dit barns motorik. 

Til babymotorik skal der leges med sanserne, f.eks. ved at synge, rasle eller lege med tørklæder. Hele kroppen bliver brugt, og der er også nye, lidt mere vilde lege, som du kan prøve med din baby. 

Det er en god idé at tage behageligt tøj på, da babymotorik giver god motion. Bagefter er der mulighed for at drikke en kop kaffe og snakke med de andre deltagere. 

Det er instruktør Stefanie Vinther, der styrer løjerne til babymotorik, og babyer mellem 3 og 12 måneder er velkomne til at tage deres voksne med til en hyggelig dag. 

Du kan købe billet her: Babymotorik og leg. Billetten gælder for én voksen med baby.

Tid: Torsdag d. 28. oktober 2021

Sted: Solbjerg Bibliotek, Kærgårdsvej 4K, 8355 Solbjerg

Kilde: Redaktionen