BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
VKCONSULTING søger Spare Parts Assistant til deltidsvikariat hos GEA Westfalia Separator A/S i Skanderborg
Motiveres du af at bruge dine kompetencer indenfor administrative opgaver? Så er du måske netop den kandidat vi søger til vikariatet hos GEA Westfalia Separator A/S.
Jobbet:
GEA er en af verdens førende leverandører indenfor procesteknologi, og er leveringsdygtig i anlæg og proceslinjer til fødevare- og bryggeribranchen samt til landbrug og til den farmaceutiske og kemiske industri. GEA’s danske salgs- og serviceorganisation har hovedkontor i Skanderborg, ligesom lokationen desuden også projekterer og leverer procesløsninger til fremstilling af flydende produkter.
Du bliver en del af en international koncern med fokus på højteknologiske løsninger og udstyr. Som Spare Parts Assistant vil dine opgaver primært bestå af fakturering og lettere ordrehåndtering i SAP P11. Du bliver naturligvis klædt godt på til opgaven af dine nærmeste kollegaer.
Vi forventer:
Vi ser gerne, at du har en administrativ baggrund, gerne med erfaring indenfor Spare Parts håndtering, men din personlige indstilling er vigtigere end erfaring. Vi forventer, at du har flair for IT og kendskab til et eller flere ERP-systemer, gerne SAP, som er det daglige arbejdsredskab. Du er en stærk kommunikator på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Din profil:
Du er serviceminded til fingerspidserne og garant for, at GEA’s kunder altid får en venlig og professionel oplevelse. Du arbejder struktureret, omhyggeligt og detaljeorienteret med dine opgaver. Du har let til smil, et godt humør og ser værdien i at være en del af et kompetent team, hvor alle bidrager til et fælles godt resultat. Du trives godt med rutineprægede opgaver.
Vi tilbyder:
Du tilbydes et spændende vikariat i perioden 22.08.23-27.10.23 med mødetid 8.00-12.00 hver dag. Der tilbydes løn efter kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning.
Om virksomheden
GEA er en af verdens største leverandører til fødevare- og drikkevareindustrien samt en lang række procesindustrier. GEA Danmark er en del af GEA Group, der er en af de første børsnoterede industrivirksomheder i Tyskland. GEA beskæftiger mere end 18.000 medarbejdere verden over og er til stede i over 50 lande. I Danmark er GEA repræsenteret i Søborg, Svendborg, Skanderborg og Slagelse med ca. 1.000 ansatte i alt.
Læs mere om virksomheden på www.gea.com
Ansøgning
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i stillingen som Spare Parts Assistant, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket her. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Line Askær på tlf. 70152010 alle hverdage.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22414/c/applications/new?referer_host=www.jobnet.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877733