Sosu-hjælper til fortrinsvis dagvagt på Tranbjerg Plejehjem ved Distrikt Syd, Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Vi søger en engageret social- og sundhedshjælper som vil være med til at give vores beboere en dejlig hverdag hvor spontanitet og hyggeligt samvær skaber rammerne for den gode dag. 

Vi har en ledig stilling i fortrinsvis dagvagt.   

 

Vi arbejder rehabiliterende i et tæt tværfagligt samarbejde med plejehjemslæge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut for at sikre at vores beboere er i stand til at klare mest muligt selv, og hvor vi sammen skaber en høj faglighed og et godt forløb for hver enkelt beboer.  

Vi arbejder efter Forløbsmodellen og som social- og sundhedshjælper får du derfor rollen som kontaktperson for udvalgte borger. Som kontaktpersonen er du sammen med forløbsansvarlige ansvarlig for at følge de borgere du er kontaktperson. Vi forventer også at du tager ansvar for altid at inddrage borgeren og dennes familie i hvordan det går og informerer dem hvis der sker ændringer i borgers tilstand.  

Som social- og sundhedshjælper arbejder du tæt sammen med husets øvrige faggrupper for at sikre høj faglighed til glæde for beboerne.  

I jobbet får du mulighed for mange forskelligartede sundhedsfaglige opgaver. Vi vægter samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt og vi elsker humor og grin i hverdagen.  

Som ny medarbejder på Tranbjerg Plejehjem vil du blive taget godt imod af dine kolleger og du vil følge Aarhus Kommunes introprogram og her tilbydes løbende samtaler med en viceforstander.  

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt. 

 

Kandidatens profil:

Det er et krav at du er uddannet social- og sundhedshjælper  

Vi forstiller os, at du: 

  • Tager udgangspunkt i beboerens behov 
  • Skaber hjemlighed, glæde og tryghed for beboerne 
  • Yder pleje og omsorg af høj kvalitet 
  • Sætter faglighed højt, er iderig og kan se muligheder i at præge og udvikle Tranbjerg Plejehjem. 
  • Er interesseret i muligheder for faglig og personlig udvikling og kan lide at have indflydelse på egen arbejdsdag 
  • At du er med til at skabe stjernestunder sammen med vores beboere 
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt kammeratskab og et godt arbejdsmiljø 
  • Er åben overfor forandringer 

Derfor skal du vælge os:

Vi er et hjem for 76 beboere fordelt i 3 huse. Vi arbejder efter Eden Alternative © filosofien og har et hus, hvor livet er værd at leve. Her er plads til forskellighed og et personligt islæt. Her er dyr, planter, børn, spontanitet og medmenneskelighed en integreret del af hverdagen. Hos os skal det være rart at være og beboeren og dennes behov er omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende i tæt samarbejde med huslæger, klinik for Ældresygdomme, kommunale samarbejdspartnere såsom demenskoordinatorer, sårsygeplejersker og også med beboer-pårørenderådet, frivillige og beboernes familier, alle som en naturlig del af hverdagen.  

På Tranbjerg Plejehjem har vi en aktivitetskoordinator som sammen med alle medarbejdere sørger for diverse aktiviteter for beboerne - små som store. Derudover arbejder vi med, at medarbejdere har ansvarsområder for at sikre at der er tovholdere på diverse netværk.  

Sidst men ikke mindst har vi fokus på at vi skal lykkes sammen i det store dygtige team af alle medarbejdere på Tranbjerg Plejehjem. Alle bidrager med hvert sit og sammen lykkes vi rigtig godt. Vi sætter fleksibilitet højt for at alle medarbejdere ift. kompetenceudvikling, så vi rykker på arbejdstid hvis der er behov for følgeskab eller sparring med en kollega om en konkret opgave.  

Nye ideer til fx udviklingspunkter eller andet hilses altid velkommen og vi har stort fokus på at “spille hinanden gode” og dele de gode historier på tværs - ligesom der altid er plads til humor og grin.  

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.08.2023/01.09.2023 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceforstander Joan Brøgger Jensen på 21 16 70 16 eller brjoj@aarhus.dk

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 13.08.2023

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende. 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Torvevænget 1-3A, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sosu-hjaelper-til-fortrinsvis-dagvagt-pa-tranbjerg-plejehjem-ved-distrikt-syd-aar/aysdtp/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858389

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet