Solbjerg Runners har comeback

Profilbillede
dato

Solbjerg Runners løber nu igen hver mandag og torsdag kl 19 og vil gerne have dig med.

Fra mandag den 9. august kan du nu igen komme med når løbeklubben Solbjerg Runners starter op igen.

Løbeklubben løber og løber – og de vil gerne have DIG med. De har fokus på udvikling, sociale arrangementer og at have det sjovt.

Det er vigtigt at understrege, at ALLE kan være med, der er bl.a. fokus på træningsplaner, opvarmning og alternative løb.

Solbjerg Runners kommer rundt i hele Solbjerg, og i sommerhalvåret forsøger de også at komme uden for byskiltene. Vinterhalvåret bruges bl.a. på den faste vinterrute, men der forsøges også at prøve mørket af og tage en tur i skoven eller på andre mørke strækninger for at udfordre balance og udforske løb på en anderledes måde.

Har du lyst til at blive en del af Løbeklubben Solbjerg Runners, er det nu du skal slå til. Til nye løbere er der nemlig et sommertilbud, hvor du kan få medlemskab til resten af året for blot 200 kr.

Er du nysgerrig efter at se mere, så se med her.

Kilde: Redaktionen