Projektmedarbejder til Arealerhvervelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et stærkt team, der erhverver arealer til Vejdirektoratets anlægsprojekter? Og vil du være med til at understøtte kontakten til vejens naboer ved arealerhvervelse til nye vejanlæg og udvidelse af eksisterende? Så er det måske dig, vi søger som projektmedarbejder til Vejdirektoratet i Skanderborg.

Du får en spændende og udviklende stilling hos os. For det første vil du arbejde med vigtige infrastrukturprojekter i hele landet. For det andet er vi meget interesserede i at udvikle dig fagligt, både gennem sidemandsoplæring og relevante kurser,” fortæller Jeanette Zinck, afdelingsleder for Arealerhvervelse til mindre anlæg.

Vejdirektoratet realiserer i disse år en omfattende infrastrukturplan, som rækker mange år frem. Den omfatter bl.a. udvidelse af eksisterende motorveje og anlæggelse af nye vejstrækninger. Desuden skal vi bidrage til den grønne omstilling gennem nye el-ladestandere og flere cykelstier. Til det skal vi erhverve arealer og rettigheder gennem ekspropriation.

Dine primære opgaver

Du vil få mange varierede opgaver såsom kontakt til borgere, udarbejdelse af kortudsnit, arrangere borger- og grundejermøder samt besigtigelses- og ekspropriationsforretninger. Du kommer også til at udføre administrative arbejdsopgaver som arkivering og indhentning af ejendomsoplysninger fra f.eks. OIS, Tingbogen og CVR. Derudover skal du arbejde med ledningsprotokoller og opgøre og udbetale erstatninger for markskader.

Din profil - flair for teknik og god ordenssans

Du har en uddannelse som teknisk designer, kontorassistent, kort- og landmålingstekniker eller lignende.

Vi ser gerne, at du:

  • har eventuelt tidligere erfaring fra et privatpraktiserende landinspektørfirma, et rådgivningsfirma, en kommune indenfor Teknik & Miljø eller du har interesse eller flair for det tekniske område
  • er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • har en god ordenssans og er serviceminded
  • har flair for IT og gerne praktisk erfaring med anvendelse af GIS
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til matrikulært arbejde og/eller areal- og rettighedserhvervelse, men det er ikke et krav.

Velkommen til Arealerhvervelse - din nye arbejdsplads

I arealerhvervelse er vi med på alle statens vejprojekter. Når du har været gennem grundig sidemandsoplæring, vil du få ansvar for egne projekter ift. arealerhvervelse. Derfor får du tæt kontakt til naboer og lodsejere på et projekt,” afslutter Hanne Øster, afdelingsleder for Arealerhvervelse for store anlæg.

I Vejdirektoratet samarbejder vi i teams om de enkelte projekter. Det betyder, at du skal arbejde sammen med andre dygtige kollegaer på tværs af et bredt udvalg af fagområder, og at I sammen finder frem til de gode løsninger.

Arealerhvervelse er fordelt i to afdelinger for henholdsvis de store og de mindre anlæg. Vi er i alt 56 medarbejdere med stærke kompetencer inden for areal- og rettighedserhvervelse.

Dine løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider mv.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Du skal forvente rejseaktivitet i mindre omfang, da vi løser opgaver i hele landet.

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanette Zinck (jrzo@vd.dk) på 7244 2283 eller Hanne Øster (hkoe@vd.dk) på 7244 2231.

Er du interesseret?

Send en kort ansøgning senest mandag den 28. august 2023. Vi holder samtaler løbende, så vi opfordrer til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Vi forventer at ansætte en projektmedarbejder til mindre anlæg og en projektmedarbejder til større anlæg.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft cv, referencer og eventuelle andre relevante dokumenter.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171211&DepartmentId=9802&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885026

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet