BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogisk assistent søges til privat naturbørnehave i Stilling.
I Naturbørnehaven Bakkely søger vi en hjertevarm og nærværende pædagogisk assistent til en fastansættelse på 30 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 15. August eller 1. september. Vores børnehave er en privat institution, der ligger lige midt i den dejlige natur ved Gram i Stilling. Vi er 30 børn og 6 voksne sammen i en hverdag baseret på udeliv, traditioner og nærhed til naturen. Vi har fokus både på det enkelte barns udvikling og på fællesskabet børnene imellem. Vi følger naturens gang og bruger årstidernes forskellige muligheder til at understøtte børnenes udvikling. De fleste dage begynder indendørs, men fra ca. klokken 9 er vi ude resten af dagen uanset vejr og årstid.
Forældrekredsen er en del af fællesskabet omkring børnehaven og vi arbejder hele tiden aktivt sammen med aktivitetsråd, bestyrelse og diverse udvalg. Vi prioriterer at børnene mærker de voksnes fællesskab omkring Bakkely gennem forældrekaffe, udflugter, arbejdsweekender, fællesspisning mm.
Vi søger et menneske:
• Der er uddannet pædagogisk assistent og er fagligt velfunderet.
• Kan være med til at omsætte Bakkelys værdier til praksis
• Elsker at være ude i al slags vejr.
• Du kan bruge uderummet til forskellige kreative aktiviteter sammen med børnene.
• Har humor, er fleksibel, er nærværende og impulsiv.
• Der arbejder professionelt med stemningsskabelse medarbejderne imellem, børnene imellem og i forhold til forældrene.
• Skaber en aktiv energi omkring sig både i det praktiske og det pædagogiske arbejde. • Ser kvaliteten i, og kan understøtte, den gode leg
• Du kan igangsætte, gå ind i og udvikle de aktiviteter der foregår. Det forventes derfor, at du kan agere i øjenhøjde og være nærværende, både med børn, voksne og forældre.
• Du har lyst til at arbejde med vores handleplaner/læreplaner som pædagogisk redskab for handling i dagligdagen.
• Du kan dokumentere og formulere dig skriftligt.
Vi tilbyder:
• En lille privat børnehave hvor vi kender hinanden.
• Dygtige og nærværende kolleger, der går kreativt og nærværende til hverdagen.
• Skønne børn med tætte relationer til deres voksne.
• En veletableret børnehave med vægt på værdier og et positivt børnesyn.
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
Du kan læse mere om vores børnehave på bakkelystilling.dk. Ønskes yderligere information om stillingen, ring da til Bakkely på tlf. 86511567 og tal med Evy. Der er mulighed for at komme på besøg i uge 27, inden du søger. Ansøgning vedlagt relevante bilag inkl. udtalelser sendes til bakkely@outlook.dk, så vi har den senest tirsdag d. 1. august kl. 12.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Naturbørnehaven Bakkely, Sandgravvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: bakkely@outlook.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860959