Torsdag drog Solbjerg IF en tur til Hundslundhallen, hvor de mødte et utroligt ramt Hundslund IF-mandskab.
Solbjerg IF-mandskabet kunne dog, efter en meget rodet affære, notere sig en sejr på cifrene 14-18. Fra træner, Daniel Sindahl lyder det:
Det var en meget rodet kamp. Hundslund var ramt af karantæner og corona, og stillede derfor kun med syv mand. De syv drenge trak klogt tempoet ned, og vi faldt desværre med. Vi kom aldrig rigtig i gear i denne kamp, og det mindede rigtig meget om vores første opgør mod dem.
Sindahl sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus:
Heldigvis fandt vi lige det ekstra gear i anden halvleg, og vi vandt med fire mål. Efter kampen sad vi alle med en mærkelig følelse og følte, at vi kunne gøre det meget bedre, end det vi lige havde gjort.
Spørger man den spillende træner, Daniel Sindahl, er der særligt visse ting, der spillede ind - foruden hans egne mål.
Vi frygtede, at vi skulle spille kampen i dag uden én af vores faste keepere, men han fik heldigvis rykket hans arbejde rundt, så han kunne deltage i kampen! Nicolaj Bay stod pisse godt i målet og vi ville slet ikke stå med to point uden ham! Jørgen Vendelbo spillede også godt, og så scorede 'træneren' også på det meste i dag.
Solbjerg IF skal i kamp igen mod AIA-Tranbjerg 3 onsdag den 9. marts. Kampen fløjtes op på Solbjerghallen klokken 21:00.
Kampens resultat:
14-18
til
Solbjerg IF
Række: Serie 3 Herrer - 2. Halvdel