BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om et job som klasselærer i 2.klasse?
Er du Steinerlærer eller brænder du for at blive det?
Så har vi måske et job til dig.
Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, og vi søger en engageret og energisk klasselærer med flair for samarbejde.
Vi har en dejlig klasse med 16 børn, som skal bruge en dygtig og fantasifuld lærer.
Hvis du elsker at undervise børn, og hvis du også elsker fortællinger og kunstneriske aktiviteter, så skriv eller ring til os, så vi kan se om arbejdet er noget for dig.
Lidt om os:
Rudolf Steiner-skolen i Skanderborg er en friskole for 0. -12. klasse, som lægger vægt på både boglige, kunstneriske, håndværksmæssige og sociale færdigheder. Skolen ligger i den nordlige del af Skanderborg i naturskønne omgivelser tæt på marker, sø og skov. Den har et stigende elevtal og pt. går der 210 elever på skolen.
Læreren planlægger og forbereder sin undervisning ud fra Steinerskolens læreplan og Rudolf Steiners pædagogiske læringsprincipper.
I de mindste klasser bruger vi ikke computere i undervisningen.
Vi holder af vores traditioner såsom morgensang, månedsfester, lejrskoler og koncerter.
Vi arbejder sammen om elevernes trivsel og faglighed, og har et tæt og anerkendende fællesskab med engagerede og dygtige medarbejdere og medlevende forældre.
Vi tilbyder et ansvarsfuldt og afvekslende job, hvor du møder glade børn, forældre og kolleger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RUDOLF STEINER SKOLEN SKANDERBORG, Grønnedalsvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: kontor@rss8660.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890882