Kort frist: Projektleder med mod på at arbejde med børn, foreninger og natur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at give endnu flere børn gode oplevelser i naturen? Trives du med at veksle mellem projektstyring, frivilligrekruttering og at være ude i naturen? Er du okay med at have taktstokken, og samtidig tryg ved at uddelegere opgaver til kolleger og frivillige? Så skal du søge denne stilling.

 

I Natur & Ungdom søger vi en projektleder til et nyt projekt. Vi har fået projektmidler af Friluftsrådet og TRYGFonden til opstart af projektet ”Sammen om Naturen 1.0”. Her er målet at starte naturgrupper for børn i alderen 3-12 år i samarbejde med frivillige, foreninger, børnehaver og skoler. Projektbeskrivelsen kan fås ved henvendelse til kontoret. Stillingen knytter sig til projektet og berammet til 30t/uge i 2 år.

Som projektleder vil du sammen med sekretariatslederen have det overordnede ansvar for projektets fremdrift og økonomi. Der vil yderligere være tilknyttet en studentermedhjælper direkte til projektet, som fagligt vil referere til dig. Resten af sekretariatet og hovedbestyrelsen vil desuden være tætte sparringspartnere. Opgaverne vil blandt andet være:

  • Projektstyring og -organisering
  • Frivilligrekruttering og -understøttelse
  • Foreningspleje og -understøttelse
  • Partnerskaber mellem civilsamfund, børnehaver og skoler
  • Afholde kurser og aktiviteter
  • Samarbejder på tværs af landet
  • Fundraising og projektudvikling

Din baggrund:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det er også ok at være nyuddannet. Det vigtige er, at du har dokumenterede erfaringer med opgaverne i stillingen. Det er helt essentielt, at du kender til foreningsliv og har arbejdet med frivillige. Herudover vægtes kendskab til og lyst til at opholde dig i naturen højt.

I Natur & Ungdom bliver du en del af et lille sekretariat, der brænder for at understøtte foreningens formål, vores frivillige og medlemmer. Du kommer til at arbejde sammen med alle på sekretariatet og vores lokale foreninger. Der er rig mulighed for at sætte dit eget præg på sekretariatet, der er præget af humor, højt til loftet og høj faglighed.

Praktisk

Projektlederen refererer til sekretariatsleder Thea P. Strand. Opgavefordeling omkring ledelse af projektet vil ske efter ansættelse, når vi kender de samlede kvalifikationer.

Arbejdspladsen ligger ude i naturen midt i Søhøjlandet, men med mulighed for fleksibelt hjemmearbejde og samarbejde via teams. Du skal forvente aktiviteter og møder i hele landet og uden for almindelig arbejdstid.

Du skal bruge egen bil i jobbet. Kørsel i forbindelse med jobbet refunderes med statens lave takst.

Stillingen er 2årig og 30t/u. Vi er ikke lønførende og lønnen forventes at ligge i intervallet 330.000-370.000 årligt inkl. pension (årsnorm 1560timer) alt efter kvalifikationer.

 

Ansøg nu

Send os din motiverede ansøgning og dit CV på nogu@nogu.dk – skriv ”ansøgning: projektleder” i emnefeltet.

Frist for ansøgning er mandag den 26. juni. Samtaler afholdes 28.-29. juni.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Thea P. Strand på 31205602 eller thea@nogu.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LANDSFORENINGEN NATUR & UNGDOM, Klostermøllevej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: www.nogu.dk

Via e-mail: thea@nogu.dk

Telefonisk: 31205602

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855953

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet