Foreningen Usbekiske Initiativer holder to kreative workshops for de 6-12-årige på Hovedbiblioteket den 9. juli klokken 10-12. Arrangementet er gratis.
Foreningen Usbekiske Initiativer inviterer til workshop på Hovedbiblioteket, hvor du sammen med designer Zulfizar Akhmedova kan slippe din fantasi løs og kreere flotte 3D-applikationer ud af stofrester, pynt og pap. Bæredygtighed er i spil i alle processer til denne workshop.
Børnene kan i samarbejde med den professionelle designer udfordre deres fantasi og kreativitet og få vejledning til netop deres projekt. Formålet med denne workshop er at hjælpe børnene med at udvikle deres evner indenfor design, fantasifuld tænkning og kreativitet.
Det hele foregår i Børnelab på Hovedbiblioteket den 9. juli klokken 10-12. Det er gratis at deltage, men der er max plads til 10 deltagere pr hold. Projektet er støttet af Børnekulturhuset.
Århusbibliotekerne byder på mange forskellige aktiviteter i løbet af sommeren. Du kan læse mere om bibliotekernes programmer og se om ikke der er noget for dig.
Der er både fokus på børn og voksne, og der skulle være noget for enhver smag. De fleste arrangementer kræver tilmelding og nogle af arrangementerne har egenbetaling. Du kan læse mere her.