BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos RelationMedia A/S har vi travlt i vores afdelinger BrandActivators og Merchandising og søger en Teamleder, der kan sikre stærk eksekvering samt høj kvalitet og service indenfor koordinering og aktivering. Som Teamleder fungerer du som det professionelle bindeled mellem afdelingerne, kunderne samt de ansatte og det vil være dit ansvar, at skabe overblik og sikre et godt samarbejde på tværs.
Har du viden om FMCG eller detail og lyder ovennævnte spændende for dig, så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Du vil som Teamleder hos RelationMedia A/S blive ansvarlig for afdelingerne BrandActivators og Merchandising.
Som Teamleder er det bl.a. din opgave at sikre trivslen og udvikle de medarbejdere, som du får ansvaret for at lede i dagligdagen. Udover personaleledelse, prioritering og koordinering af den daglige drift, vil du også få egne kunder og opgaver, så du fortsat bevarer ”hands on”-mindsettet.
Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer) og arbejdstiden vil som udgangspunkt være i kontorets åbningstid, som er mandag til fredag kl. 8.00-16.00 (fredag til kl. 15.30). Vi forventer dog, at du er fleksibel, da der kan være travle perioder. Der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Dine primære opgaver vil bestå i
- Styring og koordinering, herunder sørge for at opgaver bliver løst til den aftalte tid og i den aftalte kvalitet
- Koordinering af såvel store som små projekter
- Udarbejdelse af faktureringsgrundlag og budgetter
Din profil
Som person forventes det at din faglighed ligger indenfor styring, eksekvering og koordinering og med fordel har suppleret med en uddannelse eller erfaring indenfor salg. Kendskab til FMCG er det et stort plus. Derudover ser vi gerne at du som person er:
- Selvstændig og struktureret
- Fleksibel og serviceminded
- God til at kommunikere og skabe sammenhold samt gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
- Stærk til at håndtere modgang og finde løsninger
- En holdspiller, der har en positiv og konstruktiv tilgang til teamsamarbejdet
- Stærk til IT og gerne er velbevandret i de gængse MS Office-systemer
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
RelationMedia A/S er en vækstvirksomhed med en vision om at ”Skabe Morgendagens Retail” og som tidligere har vundet Børsens Gazelle pris 2021 samt Ernst & Young Entrepreneur of the Year 2020.
Hos RelationMedia A/S har vi et uformelt arbejdsmiljø i en flad organisation med flere spændende afdelinger og virksomheder samlet under ét tag. Vi er ca. 35 fuldtidsmedarbejdere på hovedkontoret i Skanderborg og omkring 1.000 freelancemedarbejdere. Vi er en virksomhed, som stræber efter kontinuerlig vækst og er præget af åbenhed, engagement og humor. Derudover kan vi tilbyde dig:
- En attraktiv arbejdsplads i et ungt, dynamisk og kreativt miljø
- Grundig oplæring og støtte fra dine kolleger
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Lyder stillingen som Teamleder som noget for dig?
Send et motiveret CV til job@relationmedia.dk og skriv ”Teamleder” i emnefeltet.
Vi indkalder og holder samtaler løbende.
Tiltrædelse snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen som Teamleder, er du velkommen til at kontakte HR-Partner Kristine Fjendbo på tlf. 31 43 11 09
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RELATIONMEDIA A/S, Godthåbsvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@relationmedia.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846748