BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at blive indkøbselev i en e-handelsvirksomhed med fart på, så er det måske lige dig vi søger i Speedline A/S. Vi er en lokalt forankret virksomhed med internationale ambitioner, og vi holder til i smukke Skanderborg tæt ved motorvejen.
Vi beskæftiger tæt på 30 ansatte og vores store interesser er scootere, cykler, e-handel og godt købmandskab. Siden 2003 har vi arbejdet med e-handel, og vi har altid fokus på at yde verdens bedste kundeservice og kundeoplevelse online på vores to webshops, www.speedline.dk og www.cykelshoppen.dk. Vi har desuden vores fysiske butik og værksteder, hvor vi ligeledes sætter en stor ære i at vejlede og servicere vores lokale kunder på bedst mulig vis hver eneste dag. Vi er en virksomhed med store ambitioner og gennemgår en spændende udvikling - og den håber vi, du har lyst til at være en del af.
“Mit elevforløb hos Speedline har været lærerigt og udfordrende på mange måder. Jeg har fået indsigt og prøvet kræfter med de mange facetter som indkøbsrollen byder på, disse erfaringer er guld værd i mit videre karriereforløb. Hos Speedline bliver man en del af et ungt team, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og fra ledelse til medarbejder.”
Magnus Sommerlund, indkøbselev hos Speedline A/S (2021-20223)
Hvad laver en indkøbselev hos Speedline A/S?
Som vores nye indkøbselev kommer du til at indgå i vores faste indkøbsteam, hvor dine opgaver spænder over alt fra indkøb i både DK, Europa og Asien til produktoprettelse, vedligehold af vores sortiment og logistikopgaver. Vi søger en person med godt humør, og som trives i et travlt miljø, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Vi forventer du kan nikke genkende til følgende udsagn om dig selv:
- Du har afsluttet grundforløbet EUD Business, EUX Business eller tilsvarende
- Du er grundig og går op i detaljer
- Du har en naturlig flair for tal
- Du besidder en høj arbejdsmoral og er mødestabil
- Du er selvstændig, udadvendt og positiv
- Du besidder gode IT-kundskaber og taler samt skriver engelsk på et solidt niveau
Hvorfor arbejde hos Speedline A/S? Du får:
- En arbejdsplads hvor der er plads til nye ideer og med højt til loftet
- En flad ledelsesstruktur i et passioneret miljø
- Mulighed for at være med i vores delvist egenbetalte frokostordning
- Fordelagtige priser på hele vores spændende sortiment, så du altid er godt kørende
- Alt hvad hjertet begærer af fri frugt, kaffe, te og kakao
Send din ansøgning snarest muligt til job@speedline.dk. Mærk din ansøgning ”indkøbselev”.
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Marianne Krogh-Jespersen (HR og rekrutteringsansvarlig) på marianne@speedline.dk. Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SPEEDLINE A/S, Sverigesvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@speedline.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843428