BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig som pædagog til vores vuggestueafdeling i Børnehuset Bøgevangen. Der er tale om et barselsvikariat pr. 1. september 2024. Vi er en 0-6 års aldersintegreret institution fordelt på to afdelinger og er en del af Solbjerg-Mårslet Dagtilbud. Bøgevangen består af 36 skønne vuggestuebørn og 60 dejlige børnehavebørn. Vi er heldige med en engageret og aktiv forældregruppe, der bakker op om Bøgevangens daglige liv.
Om jobbet
Børnehuset Bøgevangen er en spændende og givende arbejdsplads, hvor vi alle er sammen om at skabe de bedste rammer for et omsorgsfuldt, værdifuldt og lærerigt børneliv med fokus på trivsel, udvikling og dannelse.
Som pædagog i vores vuggestueafdeling får du medansvar for egen børnegruppe. Hverdagen med børnene består af aktiviteter i børnehøjde og af de daglige rutiner, der er lærerige og udviklende for dem.
I arbejdet om børnene har du både en engageret forældregruppe og dygtige kollegaer at samarbejde med.
Børnehuset Bøgevangen er kendetegnet ved at have en stabil og erfaren medarbejdergruppe, der favner bredt grundet vores forskellige erfaringer og kompetencer.
Det er vigtigt for os at have et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, fællesskab, gensidig respekt, åbenhed, ærlighed og humor er i fokus – vi må godt have det sjovt, når vi er på arbejde.
Vi har en høj faglighed og er nysgerrige og reflekterende i forhold til vores pædagogiske praksis. Vi arbejder på tværs i de to afdelinger og har fokus på overgangen mellem vuggestue og børnehave.
Din profil
Er du energisk og har et godt drive, og tør du sætte dig selv og din faglighed i spil for at skabe de bedste rammer for vores børn i en travl og udfordrende hverdag, så er du måske vores nye kommende kollega.
Vi lægger vægt på, at du:
- brænder for vuggestuelivet med alle dets facetter
- kan arbejde struktureret og inkluderende
- er god til at se, hvad børnene kalder på og kan igangsætte pædagogiske aktiviteter både ude og inde med fokus på vores læringsmiljøer
- er fagligt funderet, og er god til at kommunikere tydeligt og anerkendende over for kollegaer, børn og forældre
- er robust, mødestabil, initiativrig og en god kollega
- kan have mange bolde i luften uden at miste overblikket.
Kan du nikke genkendende til ovenstående, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Du er mere end velkommen til at komme på besøg og se vores hus.
Mere om Børnehuset Bøgevangen
Et par af Børnehusets medarbejdere – Kirsten og Gitte – fortalte om deres passion for pædagogfaget og om leg i et af dagtilbudslederens temabreve – læs det og bliv lidt klogere på os: Med børnene som omdrejningspunkt (aarhus.dk)
Har du spørgsmål – eller ønsker du at booke tid til et besøg – er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Lotte Täck på 40 25 15 35.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Bøgevangen (aarhus.dk)
Hvis du vil vide lidt om Solbjerg lokalsamfund, så se med på Youtube: https://youtu.be/i78beIViu8s
Bussen går lige til døren, og som vores dagtilbudsleder plejer at sige: ”Nogen kalder det udkants-Aarhus – vi kalder det frisk luft og højt til loftet – vi har et fantastisk lokalområde her i Solbjerg, og vi prioriterer at bruge det”.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Antal ledige stillinger: 1
Ugentligt timetal: 37 timer
Ansøgningsfrist: 14.august 2024
Tiltrædelse: 1. september 2024
Samtaler afholdes: løbende
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Bøgevangen 99, 8355 Solbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090782