Afdelingslederstilling på Hvilstedhus: Brænder du for høj faglighed, en omskiftelig hverdag og livsfulde beboere?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for høj faglighed, en omskiftelig hverdag og livsfulde beboere?

Så er afdelingslederstillingen på Hvilstedhus noget for dig!

 

Vi søger en handlekraftig, lydhør og fagligt dygtig afdelingsleder til Hvilstedhus i 

Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne, CSV.

I CSV arbejder vi med at styrke borgernes handlekraft og få borgernes stemme ind i rum hvor vi træffer beslutninger for organisationen – deler du den strategi? 

Og har du lyst til at lede en stærk personalegruppe, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt? Så er det måske dig vi leder efter!

 

Om jobbet:

Vores nuværende afdelingsleder har valgt at søge nye faglige udfordringer et andet sted hos os, og derfor søger vi en handlekraftig, lydhør og visionær afdelingsleder til afdelingslederstillingen på Bo- og arbejdstilbud Hvilstedhus.

Hvilstedhus er beliggende udenfor Solbjerg, og er et bo- og arbejdstilbud til voksne med udviklingshæmning, der har helt særlige problematikker og udfordrende adfærd. Der er beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud, og alle beboere tilbydes beskæftigelse i internt arbejdstilbud. 

Vi er indrettet i en tidligere skole bygget i 1909. Vi har 7 et-rumsboliger med fælles bad, hvor 2 beboere deles om et bad. Fælleshuset består af fælles køkken, stue, vaskeri og fælles bad. Vi er i gang med et stort byggeri, da vi udvider Hvilstedhus med yderligere 4 boliger, der indrettes mere tidssvarende. Disse forventes at stå færdige engang i slutningen af næste år. 

Det er en vigtig målsætning for Hvilstedhus, at vi styrker beboernes sociale og faglige kompetencer inden for relationer, medborgerskab, handicapforståelse, selvindsigt og arbejdsrelaterede kompetencer. Med afsæt i vores faglighed og virksomme metoder, herunder LA2 og KRAP, vil vi i samarbejde med borgerne styrke deres selvbestemmelseskraft, handlekraft/livsmestring. 

Som afdelingsledere får du ansvar for at understøtte og udvikle den pædagogiske faglighed og kerneopgaven i tæt samarbejde med medarbejderstaben på 16 medarbejdere. Medarbejdergruppen består hovedsageligt af pædagogisk uddannet personale. Du vil desuden stå i spidsen for at bevare og udvikle den gode trivsel og arbejdsmiljøet for medarbejderne, hvilket vi i CSV vægter højt. Du skal arbejde tæt sammen med både Regionspsykiatrien, Rusmiddelbehandlingen og Kriminalforsorgen og være med til at sikre den gode dialog fortsat til gavn for borgerne.

Du vil indgå i et dynamisk lederteam i CSV, som består af 10 afdelingsledere, en stedfortræder og centerchefen. Vi vægter lederudvikling, samarbejde og social kapital højt. 


En vigtig del af ledelsesopgaven er at understøtte arbejdet med den faglige udviklingsplan for centret og implementering af den fælles faglige strategi i driftsområdet, som bygger på Fælles Faglig Fundament. Det pædagogiske metodeafsæt er blandt andet KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik), LA2 og Åben Dialog. Konflikthåndtering er en fast del af vores kompetenceudvikling. Vi er i dette år særligt optaget af hvordan vi bedriver faglig ledelse, så vi sikrer en høj faglig kvalitet i vores arbejde med borgerne, og dermed er med til at sikre de bedste forudsætninger og rammer for borgernes håb, ønsker og drømme. 


Din profil:

  • Du har ledererfaring, relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund og gerne suppleret med lederuddannelse eller villighed til at tage en DOL
  • Du har kendskab til og gerne erfaring fra området voksne udviklingshæmmede med udfordrende adfærd.
  • Du har overblik, arbejder strategisk og struktureret, men kan også arbejde pragmatisk ind i en uforudsigelig hverdag 
  • Du sætter fagligheden højt og vil stå i spidsen for at understøtte og videreudvikle vores faglige tilgange til det pædagogiske arbejde
  • Du vægter medarbejderens arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed højt
  • Du kan kommunikere tydeligt – både i forhold til det daglige arbejde, men også de overordnede visioner og mål for det pædagogiske arbejde
  • Du er skarp til at prioritere tid og opgaver i en travl hverdag
  • Du er stabil og handlekraftig i forhold til de udfordringer og den omskiftelighed, der kan præge området – både for borgere og medarbejdere
  • Du skal kunne arbejdsplanlægge og tage hånd om tilbuddets økonomi.
  • Du er en teamplayer, en stærk kulturudvikler og brænder for at stå i spidsen for et sundt og udviklende arbejdsmiljø i samarbejde med din lederkollegaer og medarbejdere. 
     

Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne. Vi skal med afsæt i vores faglige udviklingsplan og den fælles faglige strategi i Voksen Handicap udvikle indsatser som udvikler og fremmer borgernes livsmestring, og dermed sætte borgerne ved roret. Vi vil sammen med borgerne fremme deres handlekraft.

Du bliver en del af et faglig kompetent og ambitiøst afdelingslederteam, hvor vi vil et stærkt samarbejde om indsatsen.

Du kommer til at lede en medarbejdergruppe, der er fagligt dygtige og vilde med deres arbejde. De er stærke bidragydere til at arbejde med borgere med komplekse livsvilkår.

Vi vægter samarbejde højt og sætter pris på et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Du kommer i centret til at indgå i et partnerskab med Social- og Boligstyrelsen omkring recoveryorienteret rehabilitering.

Vi er innovative og udvikler gerne nye løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens (selvvalgte) netværk.



Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Ansættelse pr. 1. november 2024


Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.




Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Bente Østrup Brøgger på telefon +4541855436.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  22-09-2024
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted d. 24. september og 2. samtale finder sted d. 26. september 2024.

Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.

Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.

Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.

Center for Specialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Fundament i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter.  
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

22-09-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hvilstedvej 16, 8355 Solbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103312

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet