Østjyllands Politi modtog kl. 21.48 en anmeldelse om en død 44-årig mand i Solbjerg. Der er umiddelbart intet, der tyder på en kriminel handling, men dødsårsagen er endnu ukendt.
Adressen, hvor manden blev fundet, er blevet afspærret for nærmere undersøgelser og vil forblive spærret, indtil dødsårsagen er afklaret. Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om sagen, men vil melde ud, hvis der opstår tegn på noget strafbart.